Det sker typisk en lørdag i maj. Airtracken er pumpet op i haven, barnet har lavet vejrmøller og rondater hele formiddagen, og så kommer det: “Se mig, jeg kan godt lave en flikflak!” Et øjeblik efter står hun med ryggen til måtten, svinger armene og kaster sig baglæns uden at vide, hvor hænderne skal lande. Den luftfyldte måtte tager det meste af stødet, men den retter ikke et hoved, der rammer før hænderne. Barnet skal nok lære springet, og din opgave er at sørge for, at det sker i den rigtige rækkefølge.
Det korte svar er, at en flikflak læres nedefra, i trin. Først skal barnet holde en håndstand mod væggen i 60 sekunder med strakte arme og en bro med skuldrene over hænderne i 10-20 sekunder. Derefter kommer bro med benspark bagover, så en tur rundt med to voksne, der bærer, og først til sidst springet med én modtager. En airtrack til børn er et godt sted at gå trinene igennem, fordi den bløde måtte tillader mange gentagelser, før håndled og ryg bliver ømme. Rækkefølgen klarer måtten til gengæld ikke for dig, og de sidste trin hører hjemme i klubben med en træner.
Hvornår er dit barn klar til flikflak?
De fleste begynder at lære flikflak, når de er 6 til 8 år, men alder er en dårlig rettesnor. Den britiske klub Synergy Gymnastics skriver det ligeud: parathed betyder mere end alder. En høj tiårig uden styrke i skuldrene er længere fra springet end en spinkel syvårig, der har gået til springgymnastik i to sæsoner. Kroppen skal bære sin egen vægt på strakte arme i det øjeblik, hænderne rammer måtten, og i praksis kræver det mere end mod. Brug derfor tegnene herunder i stedet for fødselsdatoen.
- Barnet holder en håndstand mod væggen i 60 sekunder med strakte arme og samlet krop.
- Barnet kan stå i bro med skuldrene lodret over hænderne i 10-20 sekunder.
- Barnet kan gå ned i bro fra stående og rejse sig igen med kontrol.
- Rondaten lander samlet på begge ben med armene oppe over hovedet.
- Barnet stopper, når du siger stop, også midt i en god leg.
Mangler ét af punkterne, er det dér, træningen skal ligge de næste uger. Det sidste punkt er det, forældre oftest overser, fordi det ikke handler om krop. Et barn, der ikke stopper sig selv, når det er træt, prøver før eller siden det fulde spring alene en eftermiddag, hvor du er gået ind efter kaffe. Aftal derfor reglen fra start: baglæns spring øves kun, når en voksen står ved måtten.
Fem trin fra bro til flikflak
Hvert trin bygger en del af springet, og barnet går først videre, når det forrige sidder hver gang, ikke kun på en god dag. For mange tager trappen et halvt år eller mere, og det er helt normalt. Springgymnaster i klubberne bruger de samme forøvelser, bare på redskaber som rulleplinter og saltoplinter, du ikke har i haven. De første tre trin klarer du derhjemme på airtracken, mens de to sidste kræver to voksne eller en træner.
- Bro fra liggende. Barnet ligger på ryggen, sætter hænderne ved ørerne med fingrene mod skuldrene og skubber hofterne op, til armene er strakte. Målet er 10-20 sekunder med skuldrene over hænderne, ikke bare en bue i lænden.
- Ned i bro fra stående. Barnet står med ryggen til måtten, løfter armene, kigger efter hænderne og går langsomt ned i bro. Du står ved siden af med en hånd under lænden de første mange gange.
- Bro med benspark bagover. Fra broen sparker barnet ét ben op, så det andet følger med over håndstand og ned på fødderne. Det træner anden halvdel af springet, hvor kroppen går fra svajet til krum.
- En tur rundt med to voksne. To voksne bærer barnet langsomt rundt i hele bevægelsen uden afsæt. Dansk Skoleidræt bruger netop den øvelse i skolens gymnastiksal, fordi barnet mærker den spændte, svajede krop, før det selv skal sætte fart på.
- Flikflak med modtager. Først nu kommer afsættet: barnet sætter sig let bagud, som om der stod en stol bag det, svinger armene op til ørerne og skyder baglæns over på hænderne, mens en voksen tager imod.
Trin 1-3 er strengt taget ikke selve springet, for teknikken i en bro og i et flikflak er forskellig, og nogle trænere springer dem derfor over. Derhjemme er de alligevel værd at tage med, fordi de bygger styrke i skuldre og håndled og vænner barnet til at være på hovedet bagud uden panik. Den fornemmelse skræmmer flest, og den tager længst tid at blive tryg ved. Når springet først sidder, er det porten til de fleste andre spring på en airtrack, fra rondat-flikflak til baglæns salto.
Sådan tager du imod uden at gøre springet værre
En god modtager har én opgave: at hovedet aldrig rammer måtten først. Stå på knæ eller i dybt hug ved siden af barnet, så dine hænder er i højde med lænden. Er du højrehåndet, sætter du højre hånd på lænden og venstre hånd under bagsiden af lårene. Når barnet sætter af, løfter du i lænden og skubber lårene rundt, så hånden på lænden holder højden, og hånden på lårene giver rotationen. Du bærer altså ikke barnet hele vejen, du sikrer bare, at kroppen kommer over.
Grib aldrig bag knæene. Det føles naturligt at tage fat dér, men barnet bøjer straks i knæene, og landingen ender på knæ eller bagdel.
Bliv også ved siden af barnet, til det står helt stille på fødderne, for det er i landingen, at mange træder ud over kanten af måtten. Efterhånden som springet sidder, tager du mindre: først kun hånden på lænden, siden en hånd, der følger med uden at røre. I praksis går der ofte flere uger fra første tur rundt til den dag, barnet lander, uden at din hånd har gjort noget. Først dér er springet klar til at blive vist frem for en træner, og det er træneren, der afgør, om det må øves uden modtager.
Blødere måtte, når springet er nyt
En airtrack, der er pumpet til voksne og saltoer, er for hård til et barn, der lærer at sætte hænderne bag sig. På en hård måtte rammer håndleddene underlaget med fuld kraft, og når barnet rækker for kort, giver måtten ikke efter. Et barn under 40 kg, der lærer noget nyt, skal derfor have en blød måtte, og trykket skrues først op, når springet sidder. Det rette tryk afhænger af vægt og niveau, og du finder det i artiklen om, hvor hårdt en airtrack skal pumpes. Tjek trykket, før du begynder, for solen alene gør en blød måtte hård i løbet af en eftermiddag.
Længden følger med senere. Et stående flikflak laves sagtens på 3 meter, men på 3 meter lander et rondat-flikflak typisk uden for måtten. Prøver en niårig rondat og flikflak i én serie, rækker 4 meter tit, fordi et lille barn har et kort afsæt og lander tæt på hænderne. Vokser barnet, eller kommer der en salto bagefter, bliver 5 eller 6 meter aktuelle. Indtil da giver det mere at øve springene hver for sig end at presse en serie ind på en for kort bane. I praksis er det også her, mange forældre opdager, at en lang måtte i haven kræver en plan for vinteren, hvor den skal ind i stuen eller på loftet, fordi et spring, der lige er lært, sidder bedst, når det øves jævnligt hele året.
De fire fejl, du skal se efter
Du behøver ikke være træner for at se, når springet går skævt, for de fire typiske fejl ses alle fra siden af måtten. Den første er hovedet, der kastes bagud. Barnet skal kigge efter hænderne, når armene svinger op, men hovedet skal følge armene og ikke slynges bagover, for så mister barnet retningen og lander skævt. Den anden er bøjede arme, når hænderne rammer måtten. Strakte arme ved ørerne bærer kroppen, og bøjer de, falder hovedet ned mod underlaget. Tredje fejl er knæ, der bøjer, uden at hofterne skyder med. Afsættet skal komme fra en hofte, der skubbes bagud og op, ikke fra et barn, der sætter sig og hopper. Den fjerde er hænder, der lander langt fra hinanden. Brede arme bærer ikke vægten, og det er den fejl, der oftest giver ømme håndled.
Ser du én af de fire, så gå et trin ned ad trappen og byg op igen i stedet for at lave flere forsøg med det fulde spring.
Tilbage i haven en lørdag i maj. Barnet, der ville kaste sig baglæns, står nu i bro på måtten og tæller til 20, mens du holder en hånd under lænden. Det ser mindre spektakulært ud end det fulde spring, men det er sådan, springet bliver sikkert. Når broen, bensparket og turen rundt sidder, og en træner har set springet, bliver airtracken stedet, hvor bevægelsen øves hundrede gange, til den sidder af sig selv.
Michael har i næsten 20 år arbejdet med fitness, træning og ernæring. Med en passion for at hjælpe andre med at opnå deres sundhedsmål, har Michael opbygget en omfattende viden om, hvordan man bedst kombinerer kost og motion for optimal sundhed. Hans dedikation til helse og velvære gør at han bruger en stor del af sin tid på nyeste trends og fakta inden for træning og helse.
