På en airtrack kan du lave stort set alle de spring, der øves på en springbane i en gymnastikforening: vejrmølle, rondat, flikflak, salto, luftvejrmølle og skruer, og de bindes sammen i serier som rondat-flikflak. Det bløde og fjedrende underlag på en airtrack til børn og voksne gør, at springene kan gentages mange flere gange, før kroppen bliver øm, og at en fejllanding koster mindre end på et hårdt gulv. Mine egne to piger bruger deres airtrack hver uge, og min erfaring er, at det er gentagelserne, der gør forskellen: et spring, der i salen øves fem gange på en aften, bliver øvet tredive gange i haven.
Rækkefølgen betyder noget. Begynd med vejrmølle og rondat, og gå først videre til flikflak og salto, når de grundlæggende spring sidder, og barnet kan lande dem kontrolleret. Herunder får du de syv mest almindelige spring, hvad de kræver, og hvor stor en bane de skal bruge.

Hvilke spring kan du lave på en airtrack?
Tabellen viser springene i den rækkefølge, de typisk læres. Banelængden er et minimum for et barn; teenagere og voksne har et længere afsæt og skal bruge mere plads.
| Spring | Niveau | Forudsætning | Banelængde (barn) |
|---|---|---|---|
| Vejrmølle | Begynder | Kan stå på hænder et øjeblik | 3 m |
| Rondat | Begynder | Sikker vejrmølle | 3 m |
| Flikflak | Øvet | Bro og stærke arme | 3-4 m |
| Rondat-flikflak | Øvet | Sikker rondat og flikflak hver for sig | 4-5 m |
| Salto | Øvet | Højde i afsættet, sikker landing | 4 m |
| Luftvejrmølle | Avanceret | Hurtig vejrmølle og godt afsæt | 4 m |
| Skrue | Avanceret | Sikker salto | 5-6 m |
Lufttrykket spiller også ind. Til de første forsøg på et nyt spring skal måtten være blødere, så en skæv landing ikke koster en forstuvet ankel, mens serier og saltoer kræver mere luft, så afsættet ikke forsvinder ned i måtten. Hvordan du rammer det rigtige tryk, kan du se i artiklen om lufttrykket.
Køber du en airtrack til et barn, der går til springgymnastik, så tal med en forhandler som GymPlay om, hvilken model der passer til niveauet nu og om et par år. De helt billige modeller fra almindelige butikker har ofte for få tråde i dugen og bliver bløde i midten.
Hvordan laver man de grundlæggende spring?
Vejrmølle
I en vejrmølle drejer du sidelæns hen over hænderne: den ene hånd i måtten, så den anden, derefter det ene ben og det andet, med strakte ben i en bred spredning. Det er det spring, de fleste børn starter med, og det er grundlaget for rondaten. Øv den langs en streg på måtten, så hænder og fødder lander på linje.
Rondat
Rondaten ligner en vejrmølle, men med en halv vending. Hænderne sættes efter hinanden, benene samles i luften, og du lander på to samlede fødder med ansigtet mod den retning, du kom fra. Rondaten er det vigtigste opspring i gymnastikken, fordi den vender kroppen og giver fart bagud til et flikflak eller en baglæns salto.
Flikflak
Et flikflak er et baglæns spring over hænderne. Du sætter af fra to ben, kaster dig bagover med strakte arme, lander på hænderne og skubber dig over på fødderne igen. Springet kræver styrke i skuldre og arme og en god bro, og det er her, airtracken for alvor hjælper, fordi angsten for at lande på hovedet er mindre på et blødt underlag. De første flikflak bør tages med en voksen, der støtter under ryggen, og forøvelserne i rækkefølge står i artiklen om flikflak på airtracken.
Hvilke spring kræver mest øvelse?
Rondat-flikflak
Rondat-flikflak er den klassiske serie og det første rigtige mål for mange springgymnaster. Rondaten giver fart bagud, og flikflakket skal komme direkte i forlængelse af landingen uden et ekstra trin. Det kræver mere bane end de enkelte spring, og på 3 meter lander flikflakket typisk uden for måtten. Netop serierne er grunden til, at mange vælger 5 eller 6 meter, når barnet er kommet i gang, og det kan du læse mere om i artiklen om længden på airtracken.
Salto
En salto er en hel rotation om kroppens tværakse uden at hænderne rører underlaget. Den kan tages forlæns eller baglæns og i tre positioner: sammenbøjet med knæene ind til brystet, hoftebøjet med strakte ben eller helt strakt. Den sammenbøjede er lettest, fordi kroppen roterer hurtigst, når den er samlet. Til saltoer skal måtten være pumpet fastere end til de første vejrmøller, ellers forsvinder afsættet ned i underlaget.
Luftvejrmølle
En luftvejrmølle er en vejrmølle uden hænder. Den kræver et kraftigt afsæt og en hurtig rotation, og den øves typisk, når den almindelige vejrmølle kan laves hurtigt og helt lige. Mange øver den først med én hånd og fjerner så hånden, efterhånden som højden kommer.
Skrue
En skrue er en salto, hvor du samtidig drejer om kroppens længdeakse, fra en halv skrue til flere hele. Det er det sværeste af de syv, og det stiller krav til både timing og orientering i luften. Skruer hører til i klubben med en træner, men en lang og fast pumpet airtrack er et godt sted at gentage dem, når teknikken først er lært.

Hvordan øver du nye spring sikkert?
Øv aldrig et nyt spring alene, hvis du ikke allerede mestrer det. Hav en træner eller en voksen med de første mange gange, især ved flikflak og saltoer, hvor hovedet er det, der rammer først, hvis noget går galt. Med hjælp undgår du ikke bare skader, du lærer også springet rigtigt fra start i stedet for at opbygge dårlige vaner, som er svære at slippe af med senere.
- Kun én springer på måtten ad gangen
- Mindst en meters fri plads til hver side, og intet hårdt for enden af banen
- Blødere måtte til nye spring, fastere til serier
- Varm op med vejrmøller og hop, før der springes baglæns
De fleste uheld sker på kanten af måtten, ikke midt på den.
Hvor hårdt måtten skal pumpes, afhænger af barnets vægt og springenes sværhedsgrad. Den korte version er, at et barn under 40 kg, der lærer nyt, skal have en blød måtte, og at trykket først skrues op, når springet sidder.

Michael har i næsten 20 år arbejdet med fitness, træning og ernæring. Med en passion for at hjælpe andre med at opnå deres sundhedsmål, har Michael opbygget en omfattende viden om, hvordan man bedst kombinerer kost og motion for optimal sundhed. Hans dedikation til helse og velvære gør at han bruger en stor del af sin tid på nyeste trends og fakta inden for træning og helse.
