En airtrack har hverken fjedre, skum eller mekanik. Den består af et lukket kammer med luft, og lufttrykket i det kammer er den eneste indstilling på hele redskabet. Alligevel er det den, færrest rører ved. Måtten pumpes op den dag, den pakkes ud, og derefter står trykket stille i årevis, mens barnet vokser, vejer mere og øver sværere bevægelser. Hårdhed er altså ikke en fast egenskab ved din måtte, men et valg du træffer hver gang du sætter pumpen på, og de fleste træffer det kun én gang.
Det korte svar på, hvor hårdt den skal pumpes, ligger mellem 1,5 og 5 psi, altså 0,10 til 0,34 bar, og hvor i det spænd du lander afhænger af, hvem der bruger måtten og til hvad. Et barn på 30 kilo og en voksen på 90 skal ikke stå på det samme underlag, og et nyt spring læres bedst blødere, end det senere udføres. Spændet lyder smalt, men forskellen mærkes allerede i det første afsæt. Det gælder både når måtten ligger på græsplænen om sommeren, og når du bruger din airtrack til fitness inde i stuen om vinteren.
Hvor hårdt skal den egentlig pumpes?
Producenternes vejledninger deler feltet i tre. Det bløde niveau ligger på 1,5 til 2,5 psi, svarende til 0,10 til 0,17 bar, og der skal en airtrack stå til børn under 40 kg og til enhver, der er ved at lære en ny bevægelse. Overfladen giver tydeligt efter under fødderne, og farten i afsættet forsvinder ned i måtten. Netop det er meningen: en rondat, der går skævt, koster en blød landing i stedet for en forstuvet ankel. Prisen er, at et blødt underlag ikke giver noget tilbage, så springet bliver hverken højere eller hurtigere, og det er forklaringen på, at mange synes deres måtte føles død, når de har haft den et par år og er blevet bedre.
Mellemniveauet på 2,5 til 3,5 psi, altså 0,17 til 0,24 bar, dækker langt de fleste brugere. En teenagegymnast, der træner tumbling et par gange om ugen, hører til her, og det samme gør en voksen, der bruger måtten til balance, planke og hop. Underlaget giver stadig efter ved en fejl, men det svarer nu igen på afsættet, så to bevægelser binder sig sammen uden at farten dør undervejs. Kender du ikke dit niveau, er det her, du begynder. Grunden er enkel: herfra er det nemmere at mærke, om der skal luft ud eller i, end det er at ramme rigtigt i første forsøg.
Det faste niveau ligger på 3,5 til 5 psi, 0,24 til 0,34 bar, og hører til tunge voksne og til avanceret tricking, hvor rebounden skal minde om et konkurrencegulv. Her bunder du ikke igennem, uanset hvad du vejer, men måtten tilgiver til gengæld ikke en skæv landing på samme måde. Over 5 psi er der sjældent noget at hente. Står der et maksimum på ventilen eller i måttens egen manual, er det dét tal der gælder, uanset hvad et generelt interval siger. Til en airtrack til børn i haven er det faste niveau sjældent det rigtige, for her skal trykket først op, når springene sidder.
Uden et manometer er de tre niveauer i praksis teori. Fingrene skelner ikke 2 psi fra 3, og mangler din pumpe et indbygget, findes der løse manometre til ventilen.
Tykkelsen ændrer, hvad trykket gør
Det samme lufttryk betyder ikke det samme på to måtter. En airtrack på 20 cm rummer langt mere luft end en på 10 cm, og den større luftmængde fordeler belastningen over en dybere pude. Derfor bærer en tyk måtte ved lavere tryk, så landingen bliver dyb og blød, uden at du rammer gulvet nedenunder. En måtte på 10 cm har mindre at give af. Ligger trykket lavt, og vejer den der lander 80 eller 90 kilo, bunder du igennem og mærker underlaget, og så er hele pointen med redskabet forsvundet.
Det får direkte betydning for, hvad du kan øve. De fleste spring på en airtrack begynder med et hurtigt afsæt, hvor foden skal have noget at skubbe fra i, og på en tynd måtte kræver det højere tryk end på en tyk. Vil du både have et blødt underlag til de første forsøg og et fast til serierne bagefter, er en tyk måtte mest fleksibel, fordi den dækker et bredere trykspænd uden at bunde. En tynd måtte tvinger dig derimod til at vælge: enten blød og sikker, eller fast og hurtig. Da de lange baner som regel også er de tykke, hænger valget tæt sammen med spørgsmålet om, hvor lang en airtrack skal være.
Tykkelsen tager også af lofthøjden, og det overses tit. En måtte på 20 cm løfter dig 20 cm tættere på loftet, før du overhovedet er sprunget. Med 2,4 meter til loftet er der plads til vejrmølle, håndstand og rondat, men ikke meget mere. Skal der arbejdes i luften over hovedhøjde, skal der 2,7 til 3 meter til, og den slags lofter findes sjældent i en almindelig stue. Måler du efter, så mål fra måttens overflade og ikke fra gulvet.
Solen kan hæve trykket 30 procent
Varm luft fylder mere, og i et lukket kammer som en airtrack har den ingen steder at gøre af sig. Trykket stiger i stedet. Ligger måtten i direkte sol en dansk sommerdag, stiger det indre tryk med 20 til 30 procent i forhold til det, du pumpede den til om morgenen. En måtte, der stod perfekt på 3 psi klokken ni, ligger derfor let over 3,5 psi klokken tre, uden at nogen har rørt pumpen. Det mærkes som en måtte, der pludselig er blevet hård og kastende, og præcis det er den også. Skal den ligge ude hele dagen, er det bedre at pumpe en anelse under målet om morgenen og lade solen om resten.
Den anden vej gælder nøjagtig det samme. Trækker det op, eller kommer måtten ind i en kølig garage for natten, falder lufttrykket, og mange tolker faldet som en utæthed og pumper efter. Flytter du måtten mellem kold og varm luft, så giv den en time til at udligne temperaturen, før du beslutter noget om trykket. Ellers pumper du efter om aftenen og står med en overpumpet måtte næste formiddag.
En airtrack, der taber lidt luft natten over, er i virkeligheden sjældent utæt. Den er bare koldere, end da du pumpede den.
Sådan finder du dit tryk på fem minutter
Der findes ingen indstilling der passer til alle, men der findes en fremgangsmåde der virker uanset måtte og bruger. Den tager få minutter, og den skal kun gøres grundigt én gang per person, der bruger måtten fast. Bagefter er det et halvt minuts kontrol inden træning.
- Pump op til det laveste tal i dit interval, og aflæs det på manometeret i stedet for at mærke efter med hånden.
- Stå stille på midten af måtten. Synker du synligt igennem, mens du ikke engang bevæger dig, er trykket for lavt til din vægt.
- Lav tre rolige hop på stedet og mærk efter i landingen. Rammer du noget hårdt gennem måtten, skal der luft i.
- Øv den sværeste bevægelse, du allerede mestrer. Føles afsættet dødt og uden retur, så pump 0,5 psi ad gangen og prøv igen mellem hver justering.
- Tjek lufttrykket næste gang måtten skal bruges, og altid efter den har skiftet plads, temperatur eller bruger.
Tre tal er nok at huske. Blødt ligger omkring 2 psi, normalt omkring 3, fast omkring 4, og alt derover hører hjemme på et konkurrencegulv frem for i haven. Resten handler om at måle frem for at gætte, for den eneste indstilling redskabet har, er også den eneste der flytter sig af sig selv, hver gang vejret skifter. Et manometer på ventilen og et halvt minut inden træning flytter både sikkerheden og springhøjden mere end nogen anden ændring på en airtrack.
Måtten er den samme hele vejen igennem. Det er luften i den, der afgør, om den passer til den, der står på den i dag.
Michael har i næsten 20 år arbejdet med fitness, træning og ernæring. Med en passion for at hjælpe andre med at opnå deres sundhedsmål, har Michael opbygget en omfattende viden om, hvordan man bedst kombinerer kost og motion for optimal sundhed. Hans dedikation til helse og velvære gør at han bruger en stor del af sin tid på nyeste trends og fakta inden for træning og helse.
