Indtil for få år siden var 12 til 15 meter standardlængden på en airtrack i danske gymnastikforeninger. En bane på 15 meter vejer omkring 170 kg, og den skal rulles ud, pumpes op og slæbes på plads, hver gang salen skal bruges til noget andet. Klubberne er gået væk fra den. I dag køber de fleste to baner på 7,5 meter og samler dem med en velcroovergang, fordi to korte kan mere end én lang: hver for sig som teknikstationer, sammen som en bane til serier. Den logik gælder også i en have. Den er bare skaleret ned.
Hjemme hedder valget 3, 4, 5 eller 6 meter, og det er nemt at gribe forkert an, fordi de fleste vælger efter pladsen på græsplænen eller efter prisen. Begge dele er reelle grænser, men de svarer ikke på det eneste spørgsmål, der betyder noget: hvor mange bevægelser skal bindes sammen, og hvor langt dækker springeren i ét afsæt? Svaret på de to ting afgør, hvilken airtrack der bliver brugt hver dag, og hvilken der ligger foldet sammen i skuret fra august.
Hvad kan et barn lave på 3 meter?
Den mindste gængse hjemmemodel måler 3 meter i længden, 1 meter i bredden og 10 cm i tykkelsen, og den vejer 9 til 14 kg alt efter stofkvalitet. På den plads laver et barn én bevægelse ad gangen: en vejrmølle, en rondat, en håndstand der falder ned i bro, eller et stående flikflak, når det er lært. Det er ikke lidt. For et barn på seks til ti år, der lige er begyndt til springgymnastik, dækker 3 meter i praksis det meste af det, der øves det første år, og måtten passer i en almindelig stue, når vinteren kommer.
Grænsen er de sammensatte spring. En rondat efterfulgt af et flikflak lader sig ikke gøre på 3 meter, fordi rondaten alene bruger det meste af længden, og flikflakket lander i græsset. Producenterne skriver det ret direkte i deres størrelsesvejledninger: sammensatte spring virker ikke på en 3 meter bane. Er barnet allerede ved at lære rondat-flikflak i klubben, køber du altså en måtte, det er vokset fra, inden sæsonen er slut.
Kroppen sætter en grænse på samme måde, som springene gør. En gennemsnitlig teenager dækker cirka 3 meter i ét eneste afsæt, så for en 14-årig er en 3 meter måtte ikke en springbane, men en landingsmåtte. Den fungerer glimrende for enden af et tilløb på græsset, hvor den tager imod en salto, men to spring i træk får den aldrig plads til. Det er den detalje, der forklarer, hvorfor den samme måtte er en succes hos en otteårig og en skuffelse hos en storesøster på 15.
Hvornår bliver fem meter nødvendige?
Springet fra 3 til 4 meter giver plads til forberedelsen: et par skridt ind i rondaten, en fuld landing og en kort kombination for et barn, der stadig er lille nok til at have et kort afsæt. For en niårig, der er ved at binde rondat og flikflak sammen for første gang, er 4 meter tit nok, netop fordi barnets afsæt er kort, og landingen ligger tæt på afsættet. Bliver springeren ti centimeter højere, rykker landingen tilsvarende ud, og så begynder 4 meter at føles som en bane, man hele tiden bremser på.
Ved 5 meter forsvinder bremsen.
Det er den længde, producenterne angiver som minimum for rondat-flikflak med plads til både indløb, afsæt og landingskontrol, og det er også her, de fleste spring på airtrack med baglæns salto for enden bliver realistiske. Forskellen mærkes ikke kun i, hvad der lader sig gøre, men i hvordan det gøres. En springer, der ved, der er plads nok, sætter af med fuld kraft. En springer, der ser enden af måtten komme, holder igen uden at tænke over det, og den vane er sværere at aflære end selve springet. Seks meter er så den længde, hvor to til tre spring bindes sammen i fuld fart: rondat, flikflak, salto. Det er samtidig den længde, hvor måtten holder op med at være et redskab, der lige tages frem, og bliver et redskab med sin egen plads i haven. Længere end 6 meter findes i handlen, men den slags baner er lavet til klubber og skoler, hvor de ligger fremme hele sæsonen.
| Længde | Hvad der kan laves | Hvem den passer til |
|---|---|---|
| 3 m | Ét element ad gangen: vejrmølle, rondat, håndstand, stående flikflak | Børn på 6-10 år det første år, og som landingsmåtte for større |
| 4 m | Rondat med indløb og korte kombinationer | Børn i vækst med kort afsæt |
| 5 m | Rondat-flikflak med fuld landing, salto for enden | Større børn og teenagere, minimum for sammensatte spring |
| 6 m | Serier på to til tre spring i fuld fart | Øvede teenagere og voksne, ligger fremme hele sæsonen |
Bredden afgør, hvor lige du skal springe
Længden får al opmærksomheden, men bredden afgør, hvor mange af springene der lander på måtten. En meter i bredden rækker til én springer, der bevæger sig lige. Det gør øvede gymnaster, fordi de har lært at holde linjen, og for dem er en lang, smal bane en fordel: den tvinger springet til at gå lige, som det også skal på konkurrencegulvet. Et barn på syv år går sjældent lige. Det skævrer i rondaten, lander en halv meter til siden og rammer kanten eller græsset i stedet for luften.
Til de yngste og til alt, hvor der drejes i luften, anbefaler producenterne 1,5 til 2 meter i bredden. De ekstra 50 cm på hver side er ikke til springet selv, men til de spring, der går skævt, og det er præcis dem, der ellers ender med at gøre ondt. Prisen for bredden betales i vægt og i plads i stuen, så en bred måtte til en lille springer bør være kortere, end du ellers ville have valgt. Tre meter gange 1,5 meter viser sig tit at være et bedre køb til en syvårig end fem meter gange én meter, selvom den lange lyder mere som en rigtig bane.
Hvad koster hver ekstra meter i kilo?
Hver meter koster i kilo, og kiloene afgør, om måtten bliver brugt. En airtrack på 6 x 1,5 meter og 20 cm i tykkelsen vejer 25 til 31 kg alt efter mærke, en gængs model 25,6 kg, og den pakker sammen til en rulle på cirka 90 x 40 x 26 cm. Det lyder overkommeligt i en varebeskrivelse, men det er en våd, kold rulle på 26 kg, der skal bæres ind i skuret en aften i oktober, og den skal bæres ud igen næste gang. En 3 meter måtte på 10 cm vejer under det halve, og et barn trækker den selv ud på plænen. Forskellen i, hvor tit måtten kommer frem, viser sig i praksis at være større end forskellen i, hvad der laves på den.
Tykkelsen hænger sammen med længden, fordi den lange måtte typisk også er den tykke. Producenter og forhandlere anbefaler som regel 10 cm til gymnaster op til omkring 12 år, mens 20 cm er lavet til teenagere og voksne, der vejer mere og lander hårdere. En 20 cm måtte rummer mere luft og køres derfor blødere, uden at nogen bunder igennem, men den tager også 20 cm af lofthøjden indendørs, og den skal pumpes rigtigt for at give mening. Hvordan lufttrykket på en airtrack tilpasses vægt og niveau, er sin egen sag, men hovedreglen er, at en tyk måtte ved lavt tryk giver dyb landing, og en tynd ved højt tryk giver hurtigt afsæt. Maksimal personvægt er det tal, færrest kigger på, og det hænger direkte sammen med tykkelsen: de fleste 20 cm modeller er godkendt til 120 kg per person, mens en 10 cm måtte er beregnet til børn og lette voksne.
Skal en far på 95 kg med på måtten, er tykkelsen derfor ikke til diskussion. Så følger de 26 kg med i købet, uanset hvor lang måtten er.
Plads i haven er ikke det samme som måttens længde
Måtten skal have fri plads i begge ender og langs siderne, og det bliver overset, fordi tallet i varebeskrivelsen kun er selve måtten. En springer, der laver rondat-flikflak på 5 meter, begynder tilløbet på græsset før måtten og lander tit et skridt efter den. En 5 meter måtte kræver derfor en fri stribe på omkring 7 x 3 meter, før den giver det, den er købt til. Det er mere, end de fleste regner med, når de måler plænen op, og det er grunden til, at en kortere måtte med luft omkring sig tit bliver brugt mere end en lang, der ligger klemt mellem hæk og terrasse.
- Mindst én meter fri ende i begge ender, så tilløb og sidste landing ligger på græs og ikke i hækken.
- En meter fri langs hver langside uden havemøbler, terrassekant eller bede.
- Et plant underlag, så landingen ikke skrider til den ene side.
- Indendørs: lofthøjden målt fra måttens overflade, ikke fra gulvet.
Indendørs er det loftet, der sætter grænsen, ikke gulvet. En stue på fem meter rummer godt en 4 meter måtte, men et flikflak med en 20 cm måtte under fødderne når hurtigt en lampe, og en salto er udelukket under et almindeligt loft. Skal måtten bruges hele året, er det derfor tit bedre med to korte end én lang: 3 meter i stuen om vinteren til stående spring og håndstande, og de samme to samlet til 6 meter på plænen om sommeren. Det er den samme løsning, klubberne landede på, da de skiftede den 170 kg tunge bane ud. De fleste hjemmemåtter har velcro i begge ender af samme grund, og to gange 3 meter vejer omtrent det samme som én gang 6, men bæres af to børn i stedet for to voksne.
Så længden på en airtrack behøver ikke være ét tal. Den er 3 meter i januar og 6 i juli, alt efter hvem der springer, og hvor.
Michael har i næsten 20 år arbejdet med fitness, træning og ernæring. Med en passion for at hjælpe andre med at opnå deres sundhedsmål, har Michael opbygget en omfattende viden om, hvordan man bedst kombinerer kost og motion for optimal sundhed. Hans dedikation til helse og velvære gør at han bruger en stor del af sin tid på nyeste trends og fakta inden for træning og helse.
