Mindst 4 procent af voksne danskere har parfumeallergi, og det tal er formentlig for lavt. Videncenter for Allergi skriver selv, at de danske befolkningsundersøgelser kun har testet med seks til otte af de over 100 parfumestoffer, der kan give allergi, så mange med eksem har aldrig fået et navn på det, de reagerer på. Samtidig er mindst 20 procent af de voksne kontaktallergiske over for et eller andet stof. Allergien er livslang, når først den er opstået, og den kommer typisk efter mange gentagne møder med det samme stof.
For mange er det overraskende, hvor parfumen kommer fra. Den klassiske parfumeflaske og den stærkt duftende bodylotion er med, men det er lige så ofte den “naturlige” creme med lavendel, rose eller citrus, der giver problemer. Duftstofferne i en æterisk olie er kemisk de samme som i et parfumeri, og huden skelner ikke mellem dem. Skal du bygge en optimal hudpleje op til sart hud, er det derfor ingredienslisten, du skal holde dig til, og ikke ordet “naturlig” på forsiden af emballagen.
Hvorfor kan en naturlig creme give eksem?
En æterisk olie er en blanding af mange duftstoffer. Lavendelolie indeholder især linalool, citrusolier især limonen, og begge stoffer står på EU’s liste over duftstoffer, der kan give allergi. Internationale undersøgelser har fundet kontaktallergi over for oxideret linalool hos 6,9 procent og over for oxideret limonen hos 5,2 procent af eksempatienter, og i en undersøgelse omtalt af Videncenter for Allergi blev stofferne testet på 2.900 eksempatienter i seks lande, heriblandt Danmark. Det er tal i samme størrelse som nogle af de klassiske parfumestoffer, og de kommer fra stoffer, de fleste forbinder med noget rent og grønt.
Derfor er “naturlig” en dårlig rettesnor, når du har sart hud. En creme med økologiske planteolier og en dråbe lavendel indeholder sagtens flere allergifremkaldende duftstoffer end en neutral creme fra apoteket. Naturlig hudpleje er ikke dårlig af den grund, men duften skal vurderes for sig. Dufter produktet af noget, er der duftstoffer i, uanset om de kommer fra en plante eller et laboratorium.
Fra 26 til omkring 80 navne på listen
Indtil nu har EU krævet, at 26 duftstoffer står med deres eget navn på ingredienslisten, når de overstiger en bestemt mængde, og da to af dem siden er blevet forbudt, har listen i praksis talt 24. Med forordning (EU) 2023/1545 kommer 56 nye til, så listen når omkring 80. Blandt de nye er vanillin, mentol og kamfer og en række naturlige olier og ekstrakter som lavendel, rose, sandeltræ og ylang-ylang. På emballagen står de med deres latinske navne, fx Lavandula hybrida oil, Santalum album oil og Cananga odorata extract, så du skal vide, hvad du kigger efter. Mange af dem har stået i produkterne i årevis, bare skjult bag det ene ord “parfum”. Har du parfumeallergi, er det første gang, du kan se de fleste af dem, og hvordan du læser resten af listen, står i artiklen om sunde plejeprodukter til huden.
Grænserne for, hvornår et stof skal stå på listen, er de samme som før: 0,001 procent i produkter, der bliver på huden, og 0,01 procent i produkter, der skylles af. Ændringen forbyder ingen stoffer, den gør dem synlige. Reglen gælder for produkter, der sendes på markedet fra 31. juli 2026, mens produkter, der allerede er sendt ud, må sælges frem til 31. juli 2028.
| Sendt på markedet før 31. juli 2026 | Sendt på markedet fra 31. juli 2026 | |
|---|---|---|
| Duftstoffer, der skal stå med navn | 24 (oprindeligt 26) | Omkring 80 |
| Grænse i creme, deodorant og andet, der bliver på huden | 0,001 % | 0,001 % |
| Grænse i shampoo, sæbe og andet, der skylles af | 0,01 % | 0,01 % |
| Må sælges indtil | 31. juli 2028 | Ingen slutdato |
I to år har to næsten ens flasker på samme hylde altså vidt forskellige lister, uden at indholdet er ændret. En kort liste er ikke et bevis på et skånsomt produkt, før de gamle partier er solgt.
Derfor reagerer du pludselig på din faste creme
Linalool og limonen har en egenskab, der gør dem lumske: de reagerer med ilten i luften. Når en flaske eller krukke har stået åben i måneder, omdannes en del af stofferne til såkaldte hydroperoxider, og de er langt stærkere allergener end de friske stoffer. Det er grunden til, at det er de oxiderede udgaver, der testes på eksempatienterne. En creme, du har brugt i årevis uden problemer, giver altså pludselig kløe og rødme, fordi du har haft den samme krukke stående for længe, eller fordi den har stået varmt i vindueskarmen på badeværelset.
Opbevaringen bliver på den måde en del af hudplejen, og fire vaner holder duftstofferne så friske som muligt:
- Køb mindre emballager, hvis du bruger produktet langsomt.
- Hold dig til holdbarheden efter åbning, som står som et lille symbol med en åben krukke og et antal måneder.
- Stil cremen mørkt og køligt, ikke i vindueskarmen eller ved siden af bruseren.
- Vælg pumpeflaske eller tube frem for en krukke, du stikker fingrene ned i hver morgen.
Vanerne gælder hele familiens hylde, også de produkter, der ikke dufter af noget særligt. Mange husstande deler den samme creme, selv om huden er vidt forskellig, og her betaler det sig at kende forskellen på fedtet, tør og sart hud, som er beskrevet i artiklen om ansigtspleje til alle hudtyper. Den med parfumeallergi i familien bestemmer i praksis, hvad der står fremme, for et duftfrit produkt passer til alle, mens et parfumeret kun passer til nogle. Det er også den nemmeste måde at undgå, at en teenager eller en partner uden allergi tager den duftende creme og efterlader den åben i månedsvis, hvor den når at oxidere, før næste person bruger den.
Sådan finder du produkter, du kan tåle
Den sikreste genvej er allergimærket. I 2018 blev de nordiske allergimærker samlet i Asthma Allergy Nordic, som vurderes efter samme principper som Den Blå Krans, og mærket tillader hverken syntetisk eller naturlig parfume eller æteriske olier. Det er vigtigt, fordi ordene “uden parfume” dækker mindre, end de lyder. Et duftstof, der er tilsat med en anden funktion, fx som konservering eller som en del af et planteekstrakt, skal nemlig ikke deklareres som parfum. Allergimærket ser på hele produktet.
Har du mistanke om parfumeallergi, og blusser eksemen allerede op, så lad være med at skifte produkter hver uge for at finde synderen. En hudlæge laver en lappetest, hvor stofferne sidder på ryggen under plaster i et par døgn, og bagefter ved du, hvilke navne du skal holde øje med på listen.
Testen rummer kun et udvalg af de mange duftstoffer, så sig det, hvis du mistænker en bestemt creme, og tag den gerne med til undersøgelsen. Har testen først givet et navn, bliver de omkring 80 stoffer på de nye lister pludselig til en hjælp, fordi du kan finde netop dit stof på bagsiden, før du køber.
Tommelfingerreglen er enkel: dufter et produkt af noget, er der duftstoffer i, uanset om etiketten siger natur, økologi eller sensitiv. Vælg uden duft til ansigtet og til hud, der allerede er irriteret, og gem duften til produkter, der skylles af. Læs listen igen, når dit faste produkt skifter emballage efter sommeren 2026, for det kan være første gang, du ser, hvad der hele tiden har været i det.
Michael har i næsten 20 år arbejdet med fitness, træning og ernæring. Med en passion for at hjælpe andre med at opnå deres sundhedsmål, har Michael opbygget en omfattende viden om, hvordan man bedst kombinerer kost og motion for optimal sundhed. Hans dedikation til helse og velvære gør at han bruger en stor del af sin tid på nyeste trends og fakta inden for træning og helse.