De værste sportsskader er dem, der rammer hoved, nakke, ryg og hjerte, efterfulgt af de store knæ- og seneskader: et overrevet korsbånd, en sprængt akillessene og alvorlige menisk- og brudskader. De fleste slipper med en af de mest almindelige typer af sportsskader, fx en forstuvning, der er væk efter et par uger, men de alvorlige skader kan betyde 4-12 måneders genoptræning, og enkelte kan true livet. Det vigtigste er at kende forskel på en skade, du kan passe derhjemme, og en, der skal ses af en læge med det samme.
Ring 112 med det samme, hvis den tilskadekomne:
- mister bevidstheden, også kortvarigt, eller bliver forvirret, kaster op eller får tiltagende hovedpine efter et slag mod hovedet
- har smerter i nakke eller ryg, prikken eller manglende kraft i arme eller ben (flyt ikke personen)
- falder om uden forudgående slag, har brystsmerter eller trækker vejret unormalt
- har et brud med fejlstilling, et åbent sår ned til knoglen eller en blødning, der ikke kan stoppes
Ved et knæ, der giver efter, en ankel du ikke kan støtte på, eller et smæld bag i hælen skal du ringe til egen læge, lægevagten eller din regions akuttelefon (1813 i Region Hovedstaden) samme dag. Mindre skader som en let forstuvning eller en forstrækning kan du som regel klare selv.
Hvilke akutte skader er de alvorligste?
Akutte skader opstår på et øjeblik, ofte ved en takling, en skæv landing eller et fald. De fleste er forstuvninger, hvor ledbåndene i for eksempel anklen strækkes eller rives over. En forstuvning bliver dog alvorlig, når den er af grad 3, altså en total overrivning af ledbåndet. Så kan anklen blive ved med at vrikke om, og genoptræningen tager måneder frem for uger.
I kontaktsport som fodbold og håndbold er knoglebrud og ledskred en hård realitet. Et brud kan gå fra en simpel stressfraktur til et kompliceret brud, der kræver operation og uger med gips. Ledskred rammer ofte skulderen, når knoglen tvinges ud af leddet. Det er ikke kun smertefuldt i øjeblikket, men kan efterlade leddet ustabilt, så det lettere går af led igen.
Den mest frygtede akutte knæskade er et overrevet forreste korsbånd. Det sker typisk ved et vrid eller en opbremsning i fodbold, håndbold eller på ski, ofte med et smæld og hurtig hævelse. Mange tror, at et overrevet korsbånd altid betyder operation, men sådan er det ikke i Danmark. Ifølge Lægehåndbogen på sundhed.dk begynder mange med 4-6 måneders struktureret genoptræning hos en fysioterapeut, og omkring halvdelen bliver tilfredse med knæets funktion uden operation. Operation overvejes især, hvis knæet stadig giver efter, eller hvis du vil tilbage til sport med hop og retningsskift, og så tager vejen tilbage typisk 9-12 måneder. For mange fylder frygten for at stole på knæet igen lige så meget som det fysiske.
Hvorfor bliver overbelastningsskader kroniske?
Overbelastningsskader kommer snigende og rammer dem, der gentager den samme bevægelse uden nok hvile og restituering efter træning. Det, der i daglig tale kaldes senebetændelse, er i dag bedre beskrevet som en overbelastning af senen (tendinopati), hvor der sjældent er tale om egentlig betændelse. Derfor hjælper hvile og smertestillende alene sjældent i længden. Senen skal belastes gradvist op igen med øvelser, og forløbet tager ofte 3 måneder eller mere. Den rammer især løbere, tennisspillere og springere.
Stressfrakturer er en anden hyppig overbelastningsskade, især blandt løbere og dansere. De små revner i knoglen starter som en lokal ømhed, der bliver værre, hvis du træner videre. Årsagen er typisk for stor stigning i træningsmængden kombineret med for lidt hvile og nogle gange for lidt energi i kosten. Den kendte 10-procentsregel for ugentlig stigning har svag dokumentation: et dansk studie af nybegynderløbere (Nielsen m.fl., 2014) fandt først en tydeligt øget skadesrisiko, når den ugentlige distance steg med mere end 30 procent. Byg derfor op over uger, ikke dage, og lyt til smerter, der sidder i knoglen frem for i musklen.
Den bedste forsikring er planlagt hvile, og god restitution afgør ofte, om en irritation forsvinder eller udvikler sig til en kronisk skade.
Hvilke led- og seneskader giver varige mén?
Menisken er knæets stødpude, og en skade på den opstår typisk ved et vrid med foden plantet i underlaget. Sundhedsstyrelsens retningslinje for meniskskader anbefaler, at de fleste først tilbydes behandling uden operation, primært træning. Det gælder både slidrelaterede skader og friske skader fra et vrid, medmindre knæet er låst fast. Et låst knæ, der ikke kan strækkes helt ud, er derimod en grund til en kikkertoperation inden for et par uger. Knæet kan have øget risiko for slidgigt senere, især hvis en stor del af menisken er fjernet, og derfor forsøger kirurger i dag at bevare så meget af den som muligt.
Skulder- og hofteled er også udsatte. En labrum-læsion, hvor bruskkanten omkring ledskålen beskadiges, kan give smerter, klik og en fornemmelse af, at leddet er ustabilt. Mange behandles først med målrettet træning, mens operation overvejes, hvis leddet bliver ved med at gå af led eller låse.
En sprængt akillessene er den klassiske overrivning hos motionister i 30’erne og 40’erne, typisk i badminton, squash eller håndbold, hvor mange beskriver et smæld, som om nogen sparkede dem bag på hælen. I Danmark behandles de fleste i dag uden operation: foden fikseres i gips eller en støvle med kiler under hælen i cirka 8 uger, efterfulgt af genoptræning. Ifølge Lægehåndbogen kan man regne med 4-6 måneder, før man er tilbage i normal aktivitet, og kontaktsport frarådes typisk i mindst et halvt år. Operation kan stadig komme på tale, fx hvis skaden opdages sent. Uanset vej er det en skade, der skal ses af en læge samme dag, i modsætning til en almindelig forstrækning, hvor helt almindelig behandling af sportsskader derhjemme er nok.
Hvorfor er ryg- og hovedskader så farlige?
De værste sportsskader rammer rygsøjlen eller hovedet. Rygmarvsskader er blandt de mest alvorlige og kan give permanent lammelse eller tab af følelse. De ses typisk i kontaktsport som rugby og amerikansk fodbold eller i motorsport, hvor hårde sammenstød beskadiger nerverne i rygsøjlen. Får du mistanke om en nakke- eller rygmarvsskade hos en tilskadekommen, så flyt aldrig personen. Ring 112 og hold vedkommende i ro, indtil hjælpen kommer.
Hjernerystelse er en anden frygtet skade, som især forekommer i ishockey, kampsport, håndbold og fodbold. En enkelt hjernerystelse går som regel over, men gentagne slag er forbundet med kronisk traumatisk encefalopati (CTE), en hjernesygdom med hukommelsestab og depression som mulige følger. Den internationale konsensus fra Amsterdam 2022 anbefaler en trinvis tilbagevenden, hvor hvert trin typisk tager mindst et døgn:
- Almindelige daglige aktiviteter, der ikke forværrer symptomerne
- Let, derefter moderat konditionstræning som gang eller cykling
- Sportsspecifik træning alene, uden risiko for slag mod hovedet
- Træning uden kontakt med høj intensitet
- Fuld træning med kontakt
- Kamp
De første tre trin må du gerne tage med lette symptomer. Trin 4-6 kræver, at du er helt symptomfri, også under og efter anstrengelse, og en læge bør godkende den fulde tilbagevenden. Hele forløbet tager mindst en uge, ofte længere.
Ved skader på ryg og hoved er den mentale påvirkning ofte lige så tung som den fysiske. Problemer med koncentration, hukommelse og søvn kan vare i måneder efter en hjernerystelse, og for nogle betyder en alvorlig skade afslutningen på sportskarrieren.
Hvilke sportsskader kan være livstruende?
Sport forbindes med styrke og sundhed, men i sjældne tilfælde kan en hændelse være direkte livstruende. Hjertestop under aktivitet udløses som regel af et underliggende, ofte uopdaget hjerteproblem, og fodbold har set det på allerhøjeste niveau, da Christian Eriksen faldt om under EM-kampen mod Finland i 2021 og blev genoplivet på banen. Her tæller hvert minut. Ring 112, start hjertelungeredning og hent den nærmeste hjertestarter, som du kan finde via appen Hjertestarter. Har du haft brystsmerter, uforklaret åndenød eller besvimelse under træning, skal du tale med din læge, før du træner hårdt igen. Tilstanden commotio cordis, hvor et slag mod brystet forstyrrer hjerterytmen, er en sjælden, men dødelig risiko i sportsgrene som baseball og ishockey.
Indre blødninger efter et voldsomt sammenstød er en anden sjælden, men alvorlig risiko. Et slag mod maven kan for eksempel give en sprængt milt, der bløder langsomt, så den skadede først bliver bleg, svimmel og får hurtig puls efter en time eller to. De ses typisk i højhastighedssport som motorsport, skiløb og cykling. Dertil kommer blødninger inde i kraniet efter fald eller slag mod hovedet, som kræver akut scanning og ofte operation. Derfor skal en person, der har fået et hårdt slag mod hoved eller mave, ikke køre hjem alene, men holdes under opsyn de første timer.
Hvordan forebygger du de alvorlige skader?
Mange af de alvorlige knæskader kan forebygges. Opvarmningsprogrammer med fokus på landing, balance og styrke i hofter og lår, som FIFA 11+ i fodbold og det norske skadesforebyggende program i håndbold fra Senter for idrettsskadeforskning, har i studier omtrent halveret antallet af korsbåndsskader hos unge spillere, når de bruges fast to til tre gange om ugen. Programmerne tager 15-20 minutter og erstatter den almindelige opvarmning, så de koster ikke ekstra træningstid.
For overbelastningsskaderne er det vigtigste at øge træningen gradvist og tage smerter, der varer ved efter træning, alvorligt. Til hovedskaderne er hjelm i cykling, ridning og skisport, og en klar regel om at gå ud af kampen ved mistanke om hjernerystelse, den bedste beskyttelse. Sker uheldet alligevel, så søg hjælp samme dag ved de røde flag øverst i artiklen. Det er ofte det, der afgør, om du kommer helt tilbage til din sport.
Michael har i næsten 20 år arbejdet med fitness, træning og ernæring. Med en passion for at hjælpe andre med at opnå deres sundhedsmål, har Michael opbygget en omfattende viden om, hvordan man bedst kombinerer kost og motion for optimal sundhed. Hans dedikation til helse og velvære gør at han bruger en stor del af sin tid på nyeste trends og fakta inden for træning og helse.